tirsdag den 23. august 2022

Video om FamilySearch

 Jeg har lavet en lille video om lidt af det grundlæggende i FamilySearch.

Jeg viser bl.a. en profil og hvordan man tilføjer data fra kilder til den.

Der kommer nok flere vidoer om det, så dt bliver en lille serie. Smid gerne en kommentar, hvis der er noget bestemt du gerne vil se:

https://youtu.be/bJpPw_dJCnQ

søndag den 11. april 2021

Ludvig Ferdinand Grandjean



For noget tid siden faldt jeg over Ludvig Ferdinand Grandjean (94H7-P2Y)på familysearch.org. Det er ikke noget direkte familie, men nogen gange kommer jeg lidt på afveje der. Der der fangede mig var en kilde, der tilsyneladende viste at han var rejst alene til USA som 7-årig. Det kunne vel ikke passe?

Jeg tænkte at måske var hans mor Ane Cecilie Jensen (997W-K7X) rejst med. Hun kunne hvert fald godt tænkes at have haft lyst til at forlade det gamle og prøve lykken i USA. 
(Jeg har også kopieret data til Wikitree, der ikke kræver log-in: Ane Cecilie Jensen )
Hun blev født i Skanderborg i 1855. Den  5. Juni 1878 blev hun gift med Hans Hugo Hother Grandjean i Aarhus. 
Året efter d. 1. maj, fødes deres søn Hother Morten, men han dør som spæd d. 27. maj.
Næste år får de an datter, Anna Marie, men hun bliver heller ikke ret gammel. Hun dør som 2-årig.
I 1882 får de så Ludvig Ferdinand og i 1883 får de en søn mereMorten Hother.
Kun et år efter rammer skæbenen den lille familie igen. Først dør sønnen Morten Hother d. 9 juli og nogle måneder efter dør manden Hans Hugo 11. November.
Hun er nu alene med lille Ludvig på 2 år.
Det er 5 år senere Ludvig dukker op på en passagerliste for skibet Taormina, på vej mod New York.
Han bliver senere gift i USA og får 6 børn. 
I 1904 får han statsborgerskab i USA og i 1918 bliver han indkaldt til hæren. Jeg ved ikke om han var med i 1. Verdenskrig, men han dør i hverfald ikke i den.
Det gør han først 31 januar 1965.
Jeg har fundet hans gravsten på Findagrave.com

Men rejste han virkelig alene?
Jeg kiggede lidt nærmere på passagerlisten:
"New York Passenger Lists, 1820-1891," database with images, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:QVPN-BPTK : 20 February 2021), Ferdin Grandjean, 1889; citing Immigration, New York City, New York, United States, NARA microfilm publication M237 (Washington, D.C.: National Archives and Records Administration, n.d.), FHL microfilm 1,027,770.




Kilden viste Ludvig som nummer 117 på listen.
På linien lige før, 116, står Anna Grandjean. Det må være hans mor. Systemet havde dog ikke fundet hende, men det er nok fordi navnet ikke passer helt.
Jeg har desværre ikke fundet noget om hvad der blev af hende i USA.





lørdag den 1. august 2020

Luftfotos

Der var en lille artikel på dr.dk, om at en masse luftfotos er blevet digitaliseret og gjort tilgængelige.


Det kunne jo være der var noget spændende immelem.

De kan findes på Det Kongelige Bibliotek:

Dersværre kommer der kun en tekst "KUnne ikke hente luftfotos. Prøv venligst igen". Der er nok for mange der prøver lige nu.


tirsdag den 18. februar 2020

Hans Sørensen, faldet ved Dybbøl, 1864



Nogle gange kan man falde over noget man slet ikke ledte efter..
Jeg var ved at gennemgå nogle forslag på FamilySearch i min farmors side af familietræet, lidt ude, ikke direkte forfædre.. Jeg er kommet til en Hans Sørensen, født 1835. Ikke noget usædvanligt der. Men der er muligt sammen fald med en anden Hans Sørensen. Og den anden er død i 1864. I Dybbøl. HOV! Der er da vist noget historisk der!?
Datoen, 18. April 1864 passer med Stormen på Dybbøl
Der var også et link til samme Hans Sørensen på Wikitree. Der står også noget om at han faldt ved Dybbøl, han var mening. Nr 229 i 9de Infanteri-Regiment, 7de Compagni, samme som Wilhelm Dinesen (Karen Blixsens far)
Desværre er hans profil på FamilySearch (GMSR-MLD) noget rodet. Der er to sæt forældre.

Der er lidt at rydde op i, før jeg kan være sikker på han er i familietræet.

Fortsættelse følger....

mandag den 16. september 2019

Bornholmske slægtstavler

Jeg faldt over en side med bornholmske slægtstavler m.m.:
http://www.aneklubben.dk/bornholmske-slaegtstavler/

Der er umiddelbart en eklet, hvor der er flere navne, der ser bekendte ud:

http://www.aneklubben.dk/wp-content/uploads/2015/04/Kaas-Allinge-1784.pdf

Der er noget der skal kigges på, når jeg får lidt tid igen.


tirsdag den 12. september 2017

Jens Svane Petersen

I følge famliehistorien skulle Jens Svane Petersen, en bror til min oldefar være rejst til Amerika. Der er er ikke noget om hvor han skulle være endt.
Da jeg forsøgte at finde mere om ham ved at google, dukkede der en side om om en Jens Svane Petersen, der i 1886 var rejst til New York fra Vejle.:
http://www.klarskov.org/svane/
Dette kunne være den samme person.

Jens Svane Petersen på Wikitree

torsdag den 23. februar 2017

navne.dk


Jeg faldt over en kilde, hvor man gratis kan søge på bl.a. dødsannoncer, mindeord og andre annoncer fra aviser.
Det er Berlingske Media, der driver siden, så det er begrænset til de aviser de udgaver.
Der er annoncer fra 2007 og frem til i dag.

http://www.navne.dk/